Skip to main content

Ny løsning fra Signicat automatiserer processer for KYC/AML compliance-tjek fuldstændig, i forbindelse med digital onboarding af kunder

Regulerede industrier kan drage fordel af denne kombinerede løsning til identitetssikring, compliance-screening og elektronisk underskrift i en enkelt arbejdsgang, og øge kundekonverteringen.

Signicat, firmaet som leverer sikker digital identitet (Trusted Digital Identity ™), introducerede i dag en end-to-end-løsning, der fuldt ud automatiserer den digitale proces for onboarding af kunder for virksomheder, der er underlagt kravene om KYC (Know Your Customer) og anti-hvidvaskning af penge (AML). Ved at automatisere compliance-processerne for KYC- og AML, kan organisationer i stærkt regulerede industrier, såsom finans-, forsikring- eller ejendomsbranchen opnå betydelige tidsbesparelser og samtidig sikre, at de overholder e strenge regler.

Signicats løsning sikrer overholdelse af krav til KYC og AML, uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen. Den anvender Signicats digitale identitetsplatform, verdens største økosystem indenfor verificering af identitet, pålidelige datakilder og sikker elektronisk signering til en papirløs KYC og AML-proces til onboarding af forbrugere eller virksomhedskunder via digitale kanaler. Den fleksible løsning integreres problemfrit med eksisterende arbejdsgange og eliminerer behovet for manuelt at behandle KYC og AML-kontroller som adressebekræftelse, sanktionslister eller PEP-lister (Politically Exposed Persons). Ved onboarding af nye virksomheder er kontrol og verificering af Ultimate Beneficiary Owners (UBO) en del af den automatiserede arbejdsgang.

KYC / AML er fortsat en udfordring ved digital onboarding

Ifølge Signicats markedsundersøgelse, The Battle to Onboard, opgav 63% af europæiske forbrugere en ansøgning om en finansiel tjeneste i 2020. Årsagen var i mange tilfælde besværlige processer ved bekræftelse af identitet. Som et resultat heraf mister finansielle institutioner i Europa over 5 mia. € på mislykket onboarding af kunder hvert år.

”Digital onboarding er en balancegang mellem customer due diligence (CDD), omkostninger og brugeroplevelse. Kunderne accepterer ikke længere semi-digitale processer, men der er få skræddersyede løsninger, der dækker en fuldstændig digital onboardingproces. Med hensyn til onboarding af virksomheder og onboarding, der lever op til AML-kravene, er processen endnu mere kompleks, da ejerskabsstrukturen kan være kompleks. Ofte er det en manuel opgave at åbne en bankkonto for en virksomhed endda på de mest digitalt modne markeder som Norden,” siger Asger Hattel, Signicat CEO.

Automatisering af AML-processer medfører store besparelser

Norges næststørste boligudviklings- og administrationsselskab Usbl har implementeret automatisk AML-screening og kontrol af bestyrelsesformænd i de 1600 ejendomsselskaber, de administrerer, hvilket giver en samlet besparelse på 5000 timer hvert år.

Signicats løsning dækker flere markeder i Europa

Signicats løsning forbinder til en lang række pålidelige tredjepartskilder i Norden, Benelux og Tyskland, som officielle virksomhedsregistre og automatiserer verifikation af kundedata. Dette øger kvaliteten af AML-overholdelsesprocesserne og medfører betydelige tidsbesparelser.

Verificerede elektroniske identiteter, eID'er, er almindelige i Norden og Benelux, og kan både bruges til at verificere brugerens identitet og til sikker elektronisk signering, som AML-selvdeklaration.

Løsningen understøtter digitalisering af KYC / AML-processer på et enkelt marked eller i flere lande, hvilket både reducerer kompleksiteten af IT-systemlandskabet og vedligeholdelsen.

Signicats løsning har gjort det muligt for os fuldt ud at automatisere AML-screening og -kontrol, og brugerne er i stand til at udfylde en selvdeklaration på en valgfri enhed, hvilket også gør den meget brugervenlig

James Bell Ocampo, IT-manager hos Usbl