Skip to main content

We have a tailored site for international audiences

Blog
Lokal IdP

Signicat tilbyder nu Lokal IdP som ekstra login og signeringsmulighed til virksomheder, ud over MitID Erhverv

Signicat yder nu hjælp til organisationer med at integrere Lokal IdP som ekstra loginmetode og signeringsmuglighed til en hjemmeside eller app. De fleste kommuner og mange store virksomheder i Danmark, bruger Lokal IdP som deres primære digitale erhvervsidentitet for deres medarbejdere. Ved at give medarbejderne i disse organisationer fleksibiliteten til at logge ind og underskrive på jeres hjemmeside med Lokal IdP i stedet for MitID Erhverv sikres en problemfri oplevelse for alle typer af kunder.

De fleste virksomheder i Danmark er bekendt med MitID Erhverv. Det er en digital erhvervsidentitet udstedt af Digitaliseringsstyrelsen i Danmark, så en person kan identificere sig som ansat i en bestemt organisation. Adskillige hjemmesider tillader danske erhvervskunder at logge ind og få adgang til deres online-tjenester gennem MitID Erhverv som en bekvem og sikker loginmulighed. Dog er "Lokal IdP" - en relativt ny løsning fra Digitaliseringsstyrelsen - lidt mindre udbredt, men ikke desto mindre et afgørende element af at levere en problemfri kundeoplevelse.

Lokal IdP er lokal

MitID Erhverv er en løsning, hvor erhvervsidentiteter udstedes centralt af Digitaliseringsstyrelsen og primært bruges til at logge ind på eksterne hjemmesider hos online-serviceudbydere, så som banker og forsikringsselskaber. I modsætning til MitID Erhverv, er Lokal IdP (som står for "Lokal Identity Provider") en erhvervsidentitet udstedt lokalt af en organisation til sine medarbejdere i Danmark.

Med Lokal IdP kan en virksomheds medarbejdere bruge de samme loginoplysninger til både at logge ind på interne systemer, og eksterne hjemmesider hos serviceudbydere på vegne af deres virksomhed. For at benytte Lokal IdP som loginmulighed skal serviceudbyderens hjemmeside sættes op til formålet.

For eksempel kan en økonomichef i Københavns Kommune med Lokal IdP logge ind på kommunens interne systemer. Han kan bruge samme loginsoplysinger til at logge ind på kommunens bank, som ansat i kommunen, forudsat at banken understøtter login via Lokal IdP.

Tæt på 120 organisationer i Danmark udsteder og bruger Lokal IdP i dag 

Flertallet af de organisationer, der udsteder Lokal IdP til deres medarbejdere i dag, er offentlige organisationer som kommuner, og store institutioner som Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank, PFA, Alm Brand og HOFOR. Disse organisationer udsteder Lokal IdP til deres medarbejdere, der identificerer dem som ansatte i organisationen med specifikke roller og adgangsrettigheder

"Hvorfor skal vores virksomheds hjemmeside understøtte Lokal IdP, når vores erhvervskunder allerede kan logge ind med MitID Erhverv?"

Hvis du er serviceudbyder med forretningskunder fra Danmark, især offentlige kunder som danske kommuner, er der sandsynligvis adskillige af dem, hvis medarbejdere bruger Lokal IdP i stedet for MitID Erhverv. Disse kunder vil ikke kunne logge ind og få adgang til jeres tjenester med deres Lokal IdP, hvis denne loginmulighed ikke er tilgængelig. Hvis en eller flere af de 120 organisationer, der i øjeblikket bruger Lokal IdP, er nuværende eller potentielle kunder, anbefales det at tilbyde Lokal IdP som en loginmulighed ud over MitID Erhverv.

At give kunderne fleksibilitet til at logge ind på jeres tjenester med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP sikrer en problemfri loginoplevelse for alle typer kunder.

En sikker måde at logge ind på 

Login med Lokal IdP giver samme høje sikkerhed som login med MitID Erhverv. 

For at en organisation kan udstede og bruge Lokal IdP, skal de overholde de strikse NSIS-standarder specificeret af Digitaliseringsstyrelsen.

Lokal IdP-løsninger fra Signicat

Signicat er en af de få udbydere i Danmark , der i øjeblikket tilbyder Lokal IdP som login og signeringsmulighed til jeres hjemmeside.